| |
Fra Salmonsens konversationsleksikon
Anden Udgave
Bind IX
(1915-1930)
Fugleskydning.
At skyde Papegøjen var oprindeligt en af de Vaabenøvelser, som
Borgerskabet drev i Middelalderen. Den opstod i 14. Aarh. samtidig med
den Bevægelse, der rejste sig med Købstædernes voksende Betydning, og
havde til Hensigt at styrke de befæstede Byers Modstandsevne gennem
Borgernes Forsvar. Da det gammelfranske papegai ell. papegaud
ligger til Grund, maa Fugleskydning antages at stamme fra Frankrig, og
at være kommet til Danmark enten over Tyskland eller Holland, hvor
Fugleskydning naaede sit højeste Flor i 17. Aarhundrede. Den blev særlig
øvet i de større Handelsbyer af de fornemme Købmandsgilder, der stod
under Fyrsternes Beskyttelse og var meget søgte ogsaa af Adelsmænd og
høje Herrer; det københavnske Gilde optog ogsaa ansete Haandværkere. Fra
Tyskland kendes Regler for Fugleskydning fra 1360. I Danmark i 1346 bar
en Mand Navnet Ingeman Fuglekonge. Det første danske Papegøjegilde, som
omtales, er det endnu bestaaende Hellig Legems Lag i Aalborg med Skraa
af 1441, der dog viser tilbage til et af Borgemester Peder Ilfarssøn
1431 stiftet Samfund. Fugleskydning fandt oprindelig Sted Skt Valborg's
Dag (1. Maj), 1562 ved Pinse, 1578 paa Fredagen efter Kristi
Himmel-fartsdag, 1608 paa Skt. Hansdag. Endnu 1579 blev der kun skudt
med Armbrøst, og den, der skød Papegøjen af, saa den faldt ned, fik et
Sølvstob paa 16 Lod. Fuglen har dengang vistnok været fremstillet i
Profil, og dens Fald bragte den eneste Gevinst.
Senere, da Bøsser indførtes, afbildedes den en face med udspredte
Vinger, og Gevinsternes Tal steg. 1594 nævnes Hoved, Hale og begge
Vinger på 1 Rbd. Fugleskydning genoptoges 1647 efter længere Tids Ophør,
standsede atter fra 1651 til 1680. Gildehuset, der var bygget 1463, har
senest tjent som Børs- og Klublokale. Om et endnu ældre Laug af s. N. i
Randers med Skraa af 1417 oprindelig ogsaa var Papegøjegilde, vides ikke
sikkert. Det fornemste Skyttegilde i Danmark var det Københavnske
"Hellig Trefoldigheds Gilde udi i det danske Kompagni". Saaledes nævnes
det 1443 i Kong Christopher's Stadsret. Den ældste Skraa er af 1447, og
af den ses, at man drev Fugleskydning med Armbrøst. Ogsaa dette Gilde
var ældre end Skraaen. Det stod under Skt Søren's Beskyttelse, medens de
fleste udenlandske Skyttegilder paakaldte Skt Sebastian. I Ulykkens Aar
sygnede det hen, og der foretoges ingen Fugleskydning mellem ca. 1650 og
1694, da det genoprettedes, og det lever endnu som det kgl.
Kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab. Fugleskydning holdtes
1578 uden for Vesterport, nærmere Byen end nu. 1582 blev her skudt med
Rør (Bøsser), men Traditionen om Brødrenes Øvelse i Vaabenbrug
vedligeholdtes, og der benyttedes Voldbøsser og andre Geværer til
Forsvarsbrug, som ved senere Bestemmelse normeredes til 10-lødige
Kugler. Der skødes 2—3 Dage i Rad. I Aarene før 1600 foretoges
Fugleskydning ved Teglgaarden paa det nuværende Nyboders Grund. 1616—17
flyttedes den med Teglgaarden til Nørrebro uden for Peblingebroen. 1694
genrejstes Papegøjestangen ved Tagens Hus i Nærheden af Rør-Søen, hvor
Fuglestangen (Se denne herunder, med hvilken den ikke maa forveksles)
forhen stod. 1743 gav Kong Christian VI Privilegium paa en Grund ved
Vestre Fælledvej. 1747 flyttedes Fugleskydning til Bjørn's Plads paa
Christianshavn. 1753 til sit nuværende Sted (»Skydebanen« paa
Vesterbrogade). Fugleskydning fandt Sted i Pinsen; efter Bestemmelser
fra Kong Christian V's Tid tillige paa Skt Laurentius' Dag (10.Aug.);
Kongegevinsten var 1447 en Guldring saa god som 2 rhinske Gylden. 1582,
da Kuglebøsser brugtes, kom der endnu flere, nemlig 1 Engelot til
Fuglekongen og for hver Vinge et Smykke saa godt som 1 Gylden. 1694 var
de stegne til Corpus (Fuglekonge; Statholder Gyldenløve), et Sølvbæger
til 40 Rbd.; Hovedet (Kronprinsesse Louise) en Sølvkredenstallerken til
5 Rbd.; Rumpen og højre Vinge Gevinster til 15 Rbd.; venstre Vinge 13
Rbd. 1732 omsattes Gevinsterne i Penge: 12, 6, 6, 4 og 1 Rdl'. 1759
genindførtes Sølvsager, og disse vindes endnu. I Tiden efter 1742
foretoges i Københqavn Fugleskydning af "Det borgerlige Broderskab", der
ikke var fornemt nok til at holde høj Stang, men satte Papegøjen paa
Jorden. I Ribe blev skudt til Fuglen 1583 paa Papegøjebjerget i Hellig
Gravs Sogn Nord for Aaen, og her fandt Borgernes Skydeøvelser Sted. I
Lund bestaar endnu fra Byens danske Tid det gl. "Skt Knud's Gilde", der
omtales første Gang 1359, men er ældre. Skraaen af 1586 viser, at der
fandt Fugleskydning Sted med Armbrøst og Rør. 1694 var denne Forlystelse
forbi. I Bergen fandtes i 16. Aarh. et gl. Papegøjegilde. 1628 fritog
Lensmanden Oluf Parsbjerg Skytterne, som mødte til Fugleskydning, for
Vagt og Skat. Mellem Gevinsterne er i 1635 opført et hoselaken Klæde til
Bukser, fordi Armbrøstens Behandling sled paa Tøjet. I Kria bestod
1810—69 et meget besøgt Skydeselskab, »Christian August's Venner«. (Litt.:
N. P. Nielsen, »Hellig Trefoldigheds Gilde udi det danske Compagni
o.s.v.« [Kbhvn 1836]; »Maanedsskrift for Litt.« [XX Bd, S. 83]; »Danske
Magazin« [III Bd, S. 89]; O. Nielsen, »Kbhvn's Diplomatorium« VI S. 155;
Samme, »Kbhvn's Historie indtil Ref. Indf.«, S. 293).
Bernh. O.
Fuglestangen, der
ikke maa forveksles med Skyttegildernes Fugleskydningsstang (se
Fugleskydning), var en Stang, hvorpaa Falkoneren afrettede Jagtfalke.
1694 stod den ved RørSøen hinsides Jagtvejen, hvor Tagens Hus nu er
bygget, paa en aaben Mark, der benyttedes til Militærets Vaabenøvelser.
Den afsides Beliggenhed gjorde, at Stedet benyttedes til Dueller, og det
nævnes som Kampplads i fl. af Holberg's Komedier. Samme Brug gjordes der
af Ravnsborg paa Nørrebro, af Grønland, en aaben Plads mellem Kastellet
og Nyboder, samt af Christianshavns Vold. I Epistlerne II Nr 86 skriver
Holberg, at Stedet var forhen mere bekendt end det store akademiske
Auditorium, men nu »saa reent forglemt, at end Navnet er fremmed for
alle« (Tiden nærmest efter 1748).
|
|
