Randers Borgerlige Skydeselskab

Fra Salmonsens konversationsleksikon
Anden Udgave Bind IX
(1915-1930)

At skyde Papegøjen var oprindeligt en af de Vaabenøvelser, som Borgerskabet drev i Middelalderen. Den opstod i 14. Aarh. samtidig med den Bevægelse, der rejste sig med Købstædernes voksende Betydning, og havde til Hensigt at styrke de befæstede Byers Modstandsevne gennem Borgernes Forsvar. Da det gammelfranske papegai ell. papegaud ligger til Grund, maa Fugleskydning antages at stamme fra Frankrig, og at være kommet til Danmark enten over Tyskland eller Holland, hvor Fugleskydning naaede sit højeste Flor i 17. Aarhundrede. Den blev særlig øvet i de større Handelsbyer af de fornemme Købmandsgilder, der stod under Fyrsternes Beskyttelse og var meget søgte ogsaa af Adelsmænd og høje Herrer; det københavnske Gilde optog ogsaa ansete Haandværkere. Fra Tyskland kendes Regler for Fugleskydning fra 1360. I Danmark i 1346 bar en Mand Navnet Ingeman Fuglekonge. Det første danske Papegøjegilde, som omtales, er det endnu bestaaende Hellig Legems Lag i Aalborg med Skraa af 1441, der dog viser tilbage til et af Borgemester Peder Ilfarssøn 1431 stiftet Samfund. Fugleskydning fandt oprindelig Sted Skt Valborg’s Dag (1. Maj), 1562 ved Pinse, 1578 paa Fredagen efter Kristi Himmel-fartsdag, 1608 paa Skt. Hansdag. Endnu 1579 blev der kun skudt med Armbrøst, og den, der skød Papegøjen af, saa den faldt ned, fik et Sølvstob paa 16 Lod. Fuglen har dengang vistnok været fremstillet i Profil, og dens Fald bragte den eneste Gevinst. Senere, da Bøsser indførtes, afbildedes den en face med udspredte Vinger, og Gevinsternes Tal steg. 1594 nævnes Hoved, Hale og begge Vinger på 1 Rbd. Fugleskydning genoptoges 1647 efter længere Tids Ophør, standsede atter fra 1651 til 1680. Gildehuset, der var bygget 1463, har senest tjent som Børs- og klublokale. Om et endnu ældre Laug af s. N. i Randers med Skraa af 1417 oprindelig ogsaa var Papegøjegilde, vides ikke sikkert. Det fornemste Skyttegilde i Danmark var det Københavnske “Hellig Trefoldigheds Gilde udi i det danske Kompagni”. Saaledes nævnes det 1443 i Kong Christopher’s Stadsret. Den ældste Skraa er af 1447, og af den ses, at man drev Fugleskydning med Armbrøst. Ogsaa dette Gilde var ældre end Skraaen. Det stod under Skt Søren’s Beskyttelse, medens de fleste udenlandske Skyttegilder paakaldte Skt Sebastian. I Ulykkens Aar sygnede det hen, og der foretoges ingen Fugleskydning mellem ca. 1650 og 1694, da det genoprettedes, og det lever endnu som det kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab. Fugleskydning holdtes 1578 uden for Vesterport, nærmere Byen end nu. 1582 blev her skudt med Rør (Bøsser), men Traditionen om Brødrenes Øvelse i Vaabenbrug vedligeholdtes, og der benyttedes Voldbøsser og andre Geværer til Forsvarsbrug, som ved senere Bestemmelse normeredes til 10-lødige Kugler. Der skødes 2—3 Dage i Rad. I Aarene før 1600 foretoges Fugleskydning ved Teglgaarden paa det nuværende Nyboders Grund. 1616—17 flyttedes den med Teglgaarden til Nørrebro uden for Peblingebroen. 

1694 genrejstes Papegøjestangen ved Tagens Hus i Nærheden af Rør-Søen, hvor Fuglestangen (Se denne herunder, med hvilken den ikke maa forveksles) forhen stod. 1743 gav Kong Christian VI Privilegium paa en Grund ved Vestre Fælledvej. 1747 flyttedes Fugleskydning til Bjørn’s Plads paa Christianshavn. 1753 til sit nuværende Sted (»Skydebanen« paa Vesterbrogade). Fugleskydning fandt Sted i Pinsen; efter Bestemmelser fra Kong Christian V’s Tid tillige paa Skt Laurentius’ Dag (10.Aug.); Kongegevinsten var 1447 en Guldring saa god som 2 rhinske Gylden. 1582, da Kuglebøsser brugtes, kom der endnu flere, nemlig 1 Engelot til Fuglekongen og for hver Vinge et Smykke saa godt som 1 Gylden. 1694 var de stegne til Corpus (Fuglekonge; Statholder Gyldenløve), et Sølvbæger til 40 Rbd.; Hovedet (Kronprinsesse Louise) en Sølvkredenstallerken til 5 Rbd.; Rumpen og højre Vinge Gevinster til 15 Rbd.; venstre Vinge 13 Rbd. 1732 omsattes Gevinsterne i Penge: 12, 6, 6, 4 og 1 Rdl’. 1759 genindførtes Sølvsager, og disse vindes endnu. I Tiden efter 1742 foretoges i Københqavn Fugleskydning af “Det borgerlige Broderskab”, der ikke var fornemt nok til at holde høj Stang, men satte Papegøjen paa Jorden. I Ribe blev skudt til Fuglen 1583 paa Papegøjebjerget i Hellig Gravs Sogn Nord for Aaen, og her fandt Borgernes Skydeøvelser Sted. I Lund bestaar endnu fra Byens danske Tid det gl. “Skt Knud’s Gilde”, der omtales første Gang 1359, men er ældre. Skraaen af 1586 viser, at der fandt Fugleskydning Sted med Armbrøst og Rør. 1694 var denne Forlystelse forbi. I Bergen fandtes i 16. Aarh. et gl. Papegøjegilde. 1628 fritog Lensmanden Oluf Parsbjerg Skytterne, som mødte til Fugleskydning, for Vagt og Skat. Mellem Gevinsterne er i 1635 opført et hoselaken Klæde til Bukser, fordi Armbrøstens Behandling sled paa Tøjet. I Kria bestod 1810—69 et meget besøgt Skydeselskab, »Christian August’s Venner«. (Litt.: N. P. Nielsen, »Hellig Trefoldigheds  Gilde  udi det danske  Compagni o.s.v.« [Kbhvn 1836]; »Maanedsskrift for Litt.« [XX Bd, S. 83]; »Danske Magazin« [III Bd, S. 89]; O. Nielsen, »Kbhvn’s Diplomatorium« VI S. 155; Samme, »Kbhvn’s Historie indtil Ref. Indf.«, S. 293).

Bernh. O.

Fuglestangen, der ikke maa forveksles med Skyttegildernes Fugleskydningsstang (se Fugleskydning), var en Stang, hvorpaa Falkoneren afrettede Jagtfalke. 1694 stod den ved RørSøen hinsides Jagtvejen, hvor Tagens Hus nu er bygget, paa en aaben Mark, der benyttedes til Militærets Vaabenøvelser. Den afsides Beliggenhed gjorde, at Stedet benyttedes til Dueller, og det nævnes som Kampplads i fl. af Holberg’s Komedier. Samme Brug gjordes der af Ravnsborg paa Nørrebro, af Grønland, en aaben Plads mellem Kastellet og Nyboder, samt af Christianshavns Vold. I Epistlerne II Nr 86 skriver Holberg, at Stedet var forhen mere bekendt end det store akademiske Auditorium, men nu »saa reent forglemt, at end Navnet er fremmed for alle« (Tiden nærmest efter 1748).