§ 1 Navn og
formål:
Selskabets navn er: Randers Borgerlige Skydeselskab.
Dets formål er, ved fællesskydninger og sammenkomster, at virke for
god forståelse og sammenhold mellem Randers Borgerlige
Skydeselskabs medlemmer.
§ 2 Medlemmer:
Medlemmer er: Æresmedlemmer og ordinære medlemmer.
Som ordinære medlemmer af Randers Borgerlige Skydeselskab kan
optages hæderlige og velagtede borgere, der er fyldt 25 år.
Enhver, der søger optagelse i Randers Borgerlige Skydeselskab, må
lade sig proponere af et medlem, der har minimum 3 års anciennitet
Ansøgning skal ske skriftligt til Statsministeren, der herefter
forelægger ansøgningen for den siddende bestyrelse.
Når udtalelsen er fremkommet, afgør bestyrelsen, om ansøgningen skal
fremmes.
Ønsker et forhenværende medlem optagelse på ny, må dette ske på
samme måde, som hvis han ikke tidligere havde været medlem.
Medlemmer som er pensioneret, kan efter skriftlig ansøgning til
Stats-ministeren og bestyrelsens godkendelse, bevilliges reduceret kontingent.
Æresmedlemmer kan udnævnes efter bestyrelsens beslutning og er
kontingentfri.
Æresmedlemmers emblem er forgyldt, og mærket Æresmedlem.
§ 3 Indskud og
kontingent:
Ved optagelse i Randers Borgerlige Skydeselskab betales et
optagelsesgebyr svarende til et ½ års kontingent.
Herefter modtager det nye medlem, Randers Borgerlige Skydeselskabs
kokarde og optagelsesbrev på den følgende Fuglekongeskydning. Kokarden skal
bæres til alle skydninger, undladelse medfører bøde.
Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves
helårligt af kassereren.
Et medlem, der står i restance, kan ikke få den ham tilfaldne
gevinst udleveret, førend restancen er berigtiget.
Hvis et medlem er i restance, har han ingen stemmeret på
generalforsamlingen.
§ 4 Gæster:
Gæster kan af bestyrelsen tilstedes adgang til Randers Borgerlige
Skydeselskabs skydninger og festlige sammenkomster, men de kan dog
ikke deltage i konkurrencen om præmierne.
§ 5
Udmeldelse:
Udmeldelse af Randers Borgerlige Skydeselskab skal ske til
statsministeren skriftligt.
Medlemmer der udmelder sig, må betale kontingent for det år hvori
udmeldelsen finder sted.
Medlemmer der pådrager sig kontingentrestance, kan af bestyrelsen
slettes som medlem, såfremt medlemmet efter påkrav ikke har
berigtiget det skyldige beløb.
§ 6
Eksklusion:
Eksklusion af medlemmer, af andre grunde end kontingentrestance ud
over et halvt år, kan kun finde sted efter en
generalforsamlings-beslutning, og der kræves 2/3 af de afgivne
stemmer, for at eksklusionen kan vedtages, ligesom eksklusionen skal
bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling.
Spørgsmål om eksklusion kan kun forelægges en generalforsamling i
henhold til en bestyrelses beslutning, eller et skriftligt motiveret
forlangende af mindst 10 medlemmer.
§ 7
Betyrelsen:
Bestyrelsen består altid af 5 medlemmer, der vælges på den ordinære
generalforsamling for et tidsrum af 2 år. Hvert år afgår skiftevis 2
hhv. 3 medlemmer af bestyrelsen.
Statsministeren er formand for bestyrelse og Randers Borgerlige
Skydeselskab, og vælges direkte på generalforsamlingen.
Statsministeren, krigsministeren og ceremonimesteren vælges i ulige
år. Kasserer og sekretær vælges i lige år.
Bestyrelsen, udover statsministeren fordeler i øvrigt selv
forretningerne mellem sig.
Ønsker statsministeren at trække sig eller i tilfælde af vedvarende
forfald, kan bestyrelsen alene udpege ny statsminister, blandt alle
medlemmer. Dog kun frem til næste generalforsamling, hvor der vælges
ny statsminister.
Ved midlertidig forfald af statsminister, kan 3 bestyrelsesmedlemmer
i fællesskab repræsentere Randers Borgerlige Skydeselskab.
Statsministeren, eller i hans forfald, krigsministeren, indkalder
bestyrelsen og leder mødet.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til
stede.
Bestyrelsens beslutninger tages ved stemmeflerhed, og når stemmerne
står lige, gør statsministerens eller i hans forfald
krigsministerens stemme udslaget.
Bestyrelsen administrerer Randers Borgerlige Skydeselskab i
overensstemmelse med lovene og de på generalforsamlingen trufne
beslutninger og opretholder den fornødne orden under Randers
Borgerlige Skydeselskabs sammenkomster.
Ethvert medlem er forpligtet til uvægerligt at efterkomme
bestyrelsens anvisninger.
Bestyrelsen antager og afskediger Randers Borgerlige Skydeselskabs
medarbejdere, afslutter akkord om arbejde og foretager indkøb af
præmier og/eller andre genstande.
Uden generalforsamlingens samtykke kan bestyrelsen herudover ikke
forpligte Randers Borgerlige Skydeselskab.
Sekretæren fører forhandlingsprotokollen og udfører alt skriftligt
arbejde.
Kassereren fører en medlemsliste, opkræver kontingent i henhold til
de trufne beslutninger, betaler de af Statsministeren, eller i hans
forfald Krigsministeren eller bestyrelsens anviste regninger,
afslutter regnskabet, der følger kalenderåret, og forelægger dette
for bestyrelsen inden 1. april.
§ 8 Revision:
Efter at regnskabet er behandlet og godkendt af bestyrelsen,
afleverer kassereren det til revisorerne, der i løbet af 14 dage
tilbageleverer det i revideret stand, forsynet med påtegning om den
foretagne revision og med de bemærkninger, denne eventuelt har givet
anledning til.
§ 9
Generalforsamling:
Den
højeste myndighed i Randers Borgerlige Skydeselskab er
general-forsamlingen, Ordinær generalforsamling afholdes en gang
årligt inden udgangen af maj måned, ekstraordinære
generalforsamlinger afholdes, når bestyrelsen finder anledning
dertil, eller når mindst 10 medlemmer indgiver skriftligt motiveret
forslag derom. Der gives mindst 8 dages varsel og oplysninger om
dagsorden.
En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset
hvor mange medlemmer der er til stede. Generalforsamlingen ledes af
en på generalforsamlingen valgt dirigent.
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 8
dages varsel og med angivelse af dagsordenen. Alle forslag, der
ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt
skriftligt til Statsministeren/Bestyrelsen senest 14 dage før.
Den ordinære
generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg
af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år
4. Kassereren forelægger det reviderede regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt en suppleant
8. Valg af revisorer
9. Valg af diverse udvalg
10. Eventuelt
Alle afstemninger på generalforsamlingen afgøres ved simpel
stemmeflerhed, dog med undtagelse af lovændringer, eksklusion af
medlemmer og Randers Borgerlige Skydeselskabs opløsning, hvortil der
kræves en majoritet på 2/3 af de fremmødte medlemmer.
Vedr. Randers Borgerlige Skydeselskabs opløsning – se § 16.
Afstemningen sker ved håndsoprækning eller skriftligt, såfremt et
medlem fordrer det. Ingen kan stemme ved fuldmagt.
§ 10
Skyderegler:
Ved Randers Borgerlige Skydeselskabs skydninger må kun de Randers
Borgerlige Skydeselskab tilhørende rifler benyttes, og de skal
bruges i den orden, bestyrelsen fastsætter. Det skal dog ved Randers
Borgerlige Skydeselskabs skiveskydninger som regel overholdes, at
det medlem, der en gang har skudt med en riffel, hele tiden kommer
til at benytte den samme riffel.
Ladning af riflerne besørges af de af bestyrelsen dertil antagne
folk, og fra det øjeblik, riflen overlades den skydende, er han
pligtig at behandle denne med forsigtighed og påpasselighed, ligesom
enhver af bestyrelsen given ordre om sikkerhed og orden nøje skal
overholdes.
Bestyrelsen har ret og pligt til at nægte det medlem, der udviser
uforsigtighed eller manglende evne til at omgås skydevåben på
betryggende vis, ret til personligt at skyde.
Først på skydelisten opføres Randers Borgerlige Skydeselskabs
fugle-konge og derefter Randers Borgerlige Skydeselskabs
æresmedlemmer efter anciennitet.
Af de skydninger, der arrangeres i årets løb, skal den ene være en
fuglekongeskydning, de øvrige skiveskydninger.
Udgifterne ved alle skydninger bestrides af Randers Borgerlige
Skyde-selskab, men dette er berettiget til, helt eller delvist, hos
medlemmerne at kræve udgifter til ammunition, bøssemager, markører
og vagter m.m. refunderet.
Skydningen foregår til enhver tid efter de af bestyrelsen fastsatte
bestemmelser.
§ 11
Fuglekonge skydning:
Fuglekonge skydningen foretages til en fugl i form af en ørn med
udbredte vinger, beslået med jernplader og med en ring i næbbet.
Bestyrelsen bestemmer, i hvilken rækkefølge fuglens beslag
nedskydes.
Brystpladen, hvormed kongeværdigheden erhverves, skal nedskydes
helt.
Nedskydes et beslag uden for den orden, der er bestemt, genetableres
dette.
Præmierne for nedskydning af samtlige beslag, tilfalder skytten.
§ 12
Skiveskydning:
Skiveskydning på den store skydebane foregår til en skive med
centimeters diameter, inddelt i 24 points. Når en kugle har brudt
pointstregen, er det laveste pointtal det gældende.
§ 13
Gevinsterne:
Gevinsternes antal og værdi bestemmes af bestyrelsen. Kongegevinsten
skal have en værdi af mindst en fjerdedel af fuglekongeskydningens
præmiebeløb og skal, hvis overhovedet muligt, altid være en
sølvgenstand.
De til enhver tid værende vandrepræmier tildeles efter særlige
regler herfor.
§ 14
Fuglekongen:
Det medlem, der nedskyder fuglens brystplade, tildeles
kongegevinsten, og han proklameres af Statsministeren som Randers
Borgerlige Skydeselskabs fuglekonge, ligesom han dekoreres med
tegnet på sin værdighed.
Fuglekongen
indtager øverste rang og sæde ved Randers Borgerlige Skydeselskabs
sammenkomster og er, ved fuglekongeskydningen, Randers Borgerlige
Skydeselskabs gæst ved frokosten. Ved sin afgang skal fuglekongen
skænke Randers Borgerlige Skydeselskab sit kongeskjold.
§ 15
Lovændringer:
Ændringer af, eller i Randers Borgerlige Skydeselskabs love kan kun
ske efter generalforsamlingsbeslutning. Ændringer skal have en
majoritet på minimum 2/3 af de fremmødtes stemmer bag sig, for at
kunne vedtages ved første afstemning, ellers kræves en afstemning på
en ekstraordinær generalforsamling, ved hvilken simpelt flertal dog
er tilstrækkeligt.
§ 16
Selskabets opløsning:
Randers Borgerlige Skydeselskab kan kun opløses, når det ved to på
hinanden følgende, i dette øjemed, lovligt indvarslede
generalforsamlinger vedtages med 2/3 af de fremmødtes stemmer på den
første og simpelt flertal på den sidste.
Ved Randers Borgerlige Skydeselskabs opløsning skal Randers
Borgerlige Skydeselskabs aktiver og effekter overgå til
Lokalhistorisk Arkiv, Randers.
- Således
vedtaget den
-
- Bestyrelsen:
- Per
Blumensaat - Fuglekonge
- Poul Hartmann - Statsminister
- Ove Dalby -
Krigsminister
- Poul
Hoelgaard
- Kasserer
- Svend Aage
Nielsen - Sekretær
Ole Iversen -
Serimonimester
- True de Choen
- Dirigent