Kareten

Den karet, som Randers borgerlige Skydeselskab ejer, er et Gløy fabrikat, og af kendere regnes dette fabrikat for lidt af et klenodie. Derfor må det være på sin plads her også at fortælle lidt om Gløy fabrikatet i al almindelighed.

Før 1850 var herskabsvogne hovedsagelig for kongehus, adel og storkøbmænd. Lægen havde ikke vogn, kun en behagelig stol med geniale beslag, der passede til alle arbejdsvogne. Tænk jer at være syge dengang: Ud i stalden eller til fods hen hos naboen, låne hest, spænde for, af sted, ofte flere mil, tilbage med doktoren til patienten. Ikke underligt, levealderen var lav.

Gløy starter 1858, netop som udviklingen tager fart, 55 år senere er det slut. Karetmagerne er i flere år beskæftiget med karosseriarbejde, og mange får arbejde hos sporvejene. Stort set er alle de vogne, der er hos private i dag, fra denne periode, forretningsvogne og landbrugsvogne undtaget, og de var ikke Gløys speciale.

Hans Meinrich Gloy F. 1831. D. 1902. Blev udlært hos “Sattler“ i Lübeck 1852 og fik borgerskab som vognfabrikant 1858 i København og navnet ændres til Gløy. Det meget læder, der kendetegner en Gløy vogn, skyldes sikkert hans sadelmageruddannelse. Senere medindehavere var alle uddannet både i Tyskland, Frankrig og England, hvilket standarden og elegancen bekræfter. Der er i dag registreret 130 vogne, hvoraf en stor del befinder sig i udlandet.

Skydeselskabets karet havde foreningen ikke registreret, hvilket vi så har kunnet bidrage med.

Her er Gløys benævnelser og stavemåde: Landauer, Landaulet, Coupé, Victoria, Sociable, Jagtvogn, Dogart, Cavalervogn, Charabane, Breack, Gig og Governess Car. Ordet Jumbe var ikke opfundet. Det var Politiken i 1910, der opfandt navnet Jumbe.

For at finde data om vor karet, har vi været i forbindelse med foreningen til registrering af Gløy vogne fra 1858 og til 1913, samt efterlysning i Østjyllands Radio, hvilket resulterede i nogle henvendelser, som var vigtige. Resultatet af disse studier og samtaler er følgende om hvor karet:

Kareten kaldes en halv Coupé - fordi ruderne foran er lige - og er bygget ca. 1910, dette skulle være nogenlunde korrekt, fordi den er med gummihjul, som Gløy først begyndte på ca. 1908, og var i starten beregnet til eet spand, men senere ændret til 2 spand, hvornår vides ikke.

Det menes at kareten her i Jylland har været kørt med 4 spand, men det er ukorrekt iflg. den kusk, der har kørt kareten indtil Skydeselskabet købte den. 1910 er fordi kareten har reg.nr. 1762 stående på navet, og iflg. andre reg. nr. man kender skulle dette passe. Inde i navet står der 1902. For at få dette til at passe med karetens årstal, fik vi oplyst af Østjyllands køreselskab, at Gløy købte aksler og fjedre til sine vogne i Holland, og derfor mener man, at 1902 er fabrikationsåret på disse, hvilket lyder rimeligt.

Hvad har kareten så været brugt til ?

Efter hvad der har kunnet findes ud af, har den kørt i Dyrehaven, Klampenborg, som kaperkørsel indtil 1962, hvor den blev købt og bragt til Jylland af Peder Hoffmann - tidligere fuglekonge - og opbevaret på dennes gård “Kallehavegård“, blev brugt til at køre brudekaret i Randers, hvilket der ikke havde været i 5 år iflg. Amtsavisen. Den blev selvfølgelig brugt, da Peder Hoffmann blev fuglekonge i 1965.

I 1968 købte 30 brødre kareten til Randers borgerlige Skydeselskab, hvor den siden er brugt til vor fuglekongekørsel. Den blev opbevaret forskellige steder, inden den til sidst kom op og stå på pladsen hos bryggeriet Thor, her var den i 1989 så tæret af tidens tand, at den trængte til en omhyggelig renovering.

Renoveringen blev foretaget i 1990, og kareten må her i 1997 være at betragte som værende i meget fin stand, så tæt på den originale udførelse som mulig.

Peder Meier-Jensen stod for alt arbejdet med træ. Poul Erik Timm tog sig af polstringen. Holger Bach Nielsen malede den og satte selskabets mærke på dørene (malingen var sponseret af Uffe Kofoed Eriksen)

Vi må håbe, at Randers borgerlige Skydeselskab, også fremover kan bevare denne flotte Gløy karet, og stadig kan bruge den til vor fuglekongekørsel.

Der har været flere kuske, der har kørt vor karet. En enkelt bør nok nævnes, det er Ole de Choen. Han kørte kareten fra 1968 til 1981 med sine egne heste og havde i denne periode kareten stående på sin gård “ Dronningborggård “

Fra 1968 til 1979 blev fuglekongerne hentet på deres bopæl både morgen og aften, dvs. om morgenen var det den nuværende fuglekonge og om aftenen var det den nykårede fuglekonge, og det var Ole de Choen`s søn True, der bagefter kørte den hjem til gården.

Bryggeriet Thor har de sidste mange år sponseret udgifterne i forbindelse med vores årlige fuglekongekørsel, hvilket brødrene i skydeselskabet naturligvis er glade for og sætter stor pris på. Skydeselskabet håber bl.a. derfor at bryggeriet Thor, vil fortsætte dette sponsorat mange år frem, da det ellers kan blive svært fastholde denne tradition, dels fordi Thors kusk også er den kusk der lægger hestene til skydeselskabets kørsel.