Fuglekongeskjolde & Sølvplader

 KLIK: se skjoldene & Sølvpladerne         KLIK: se pokaler & Vedhæng

Til byens arv fra ældre tid hører skydeselskabets række af fuglekongeskjolde. Helt på linie med rådhusets portrætserie, byens gamle serie af ”kongeportrætter” og en god del af skulpturerne i det frie, hører fuglekongeskjoldene til den overleverede symbolverden. Skjoldenes umiddelbare betydning ligger vel i deres person og lokalhistoriske indhold. Men også som kunstværker eller som gode stykker håndværk har skjoldene interesse for eftertiden.

Årets højdepunkt i Randers borgerlige Skydeselskab var og er fugleskydningen.
Her afleverer sidste års konge sit skjold, og en ny konge bliver fundet og kåret på behørig vis. Der var fra begyndelsen i skydeselskabet den skik, at kongen foruden at lave et skjold også lavede en sølvplade med navn og år, nogle konger prægede også deres skjoldmotiv på pladen.

Der var den skik, at kongen bar et skærf over brystet, midtfor på brystet var skærfet smykket med et stort sølvskjold med gengivelse af skydeselskabets symbol, ørnen med ring i næbet. Hver konge hæftede en mindre sølvplade med sit navn og årstal på dette skærf.
Fra 1907 ændres sølvpladerne, så flere konger også havde skjoldmotivet med.
Denne skik ophørte i 1951 og samtlige sølvplader blev overført til en træskjold, der stadig er i skydeselskabets eje, den bruges i dag, normalt kun på fuglekongedagen.

I mange danske skydeselskaber har det været skik, at den afgående konge skænkede et skjold med navn og symboler ved udgangen af sin “regeringsperiode“. Skjoldet blev selskabets ejendom og det blev ophængt i det lokale, hvor selskabet normalt samledes. Der kendes også fornemme serier fra andre byer. I Randers ventede man med at optage denne skik, indtil selskabet havde fået egen bygning.

I 1854 opførtes den første skydepavillon efter arkitekt Peter Hansens tegning (konge i 1861). D.25.07.1858 kunne sekretæren indføre i forhandlingsprotokollen, at 3 tidligere fuglekonger P. A. Amdisen, 1853 (skjoldet er gået tabt), H. Amdisen 1854 og F. Kett 1855 havde skænket skydeselskabet et skjold, der blev hængt op i den store sal i skydepavillonen.

Den første række er ovale metalskjolde, samtidigheden forklarer den øjensynlige ensartethed. Uden at kende maler og blikkenslager er det klart, at de er fremstillet af samme personer. Bortset fra skjoldene 1866 og 1868 er skjoldene fra 1854 - 1868 og 1872 stort set af samme type. De 2 undtagelser er malet på lærred, der er spændt op på en cirkelformet træskjold.

Efter 1868 aftog lysten til at skænke kongeskjold. Forhandlingsprotokollen d. 20.05.1874 fortæller, at det blev vedtaget at rette henvendelse til adskillige forhenværende fuglekonger om at aflevere de kongeskjolde, som de iflg. lovens pålydende er pligtige til at lade ophænge. Skjoldet syntes dog ikke at have været en vedtægtsbestemt pligt, så der må have været tale om en sædvane. Da der skulle vedtages nye vedtægter

jvf. protokollen d. 7.12.1874, blev det i § 47 foreslået, at fuglekongen skulle skænke et malet skjold med navn og det årstal, han var blevet fuglekonge, til ophængning i salen. Denne passus blev overstreget, og findes ikke i de vedtagne vedtægter. I vedtægterne fra 1923 er der indført, at fuglekongen efter sin embedsperiode skænker skydeselskabet sit skjold. Dette har siden været gældende i senere reviderede vedtægter.

Skikken kunne altså ikke holdes i hævd, forklaringen er sikkert medlemmernes frygt for selskabets fortsatte eksistens. I 1874 var skydepavillonen tvangsmæssig blevet overtaget af Randers kommune, og man ønskede sikkert ikke at ofre så meget på et usikkert foretagende. Usikkerheden viste sig dog at være ubegrundet, selskabet fortsatte, men man klarede sig indtil videre med kongeskærfet og de små sølvplader.

I 1907 optræder den første “moderne“ skjold. At der ikke har eksisteret nogen skjoldskik fra 1868 indtil da, ses bl.a. af, at kongen i 1928, der også havde været konge i 1901 først fik malet sit skjold i 1929. Fra 1907 var skjoldenes form fastlagt som en cirkelformet plade med en diameter på ca. 62 cm. Alle skjoldene er af træ, og de består af et malet motiv og en omskrift med navn, profession og kongeår.

Skjoldene var ophængt i skydepavillonen, på ældre fotografier ses det, at de også var ophængt i husets havestue, og allerede dengang var der problemer med den rigtige rækkefølge. Rækkefølgen er efterhånden flyttet år for år, dette var vel fordi, man havde et bestemt sted for seneste kongeskjold.

I 1968 blev skydepavillonen nedrevet, og skjoldene måtte opmagasineres, dette foregik i Landbobanken senere i Provinsbanken, hvor de var udstillet i vinduerne og lokalerne.

En række medlemmer nedsatte et udvalg for at finde en løsning på skydeselskabets problem med lokaler, da der herskede usikkerhed om, hvorvidt man kunne få lokale og dermed mulighed for anbringelse af skjoldene i den nye skydepavillon, som Odd Fellow logen ville lade opføre.

På generalforsamlingen d. 30 maj 1968 på “Højskolehotellet” forelagde Ib Sleimann udvalgets forslag, som var at flytte selskabets domæne til Fladbro kro, hvor der var ideelle forhold, både hvad baner og lokaler angår. Restauratør Flemming Hust var meget positiv stemt for tanken, ville især gerne have fuglekongeskjoldene op at hænge i kroens lokaler.

Selv om flere støttede forslaget, var der alligevel mest stemning for, at skydeselskabet skulle blive på Skovbakken, og statsminister Gerhard Pedersen blev opfordret til at kontakte loggebrødrene for at finde en løsning.

I forbindelse med skydeselskabets jubilæum i 1977, blev skjoldene igen taget frem og ophængt i 1976 på restaurant Skovbakken, hvor de har hængt siden i den store sal.

Det var dog kun skjoldene efter 1907 og 1872, der blev ophængt, de gamle skjolde fra 1854 - 1868, blev i 1982 overgivet til Randers Kulturhistoriske Museum. Men da der jo er hængt flere op siden, blev skydeselskabet i 1996 enig med restauratøren på Skovbakken om, at der hang for mange skjolde, og at det gik ud over helheden i salen. Dette foranledigede, at der til Randers Kulturhistoriske Museum blev afleveret 22 skjolde fra 1907 - 1928, og resten blev hængt i rækkefølge, og hvert år fremover fjernes det ældste skjold, hvor seneste fuglekonges skjolde skal hænge.

Der har ikke været kåret nogen fuglekonge i 1864 - 1939 - 1940 alle pga. krigene.