Fortællinger
 ved 150 års Jubilæet
 21. oktober 2002
Svend Erik Frandsen
Medlem siden år 1992. Initiativtager og idèmand til Jubilæumsskriftet.
Har været kasserer fra 1994, og overtog i 1992 sekretær funktionen efter Benny Stahl, der rejste tilbage sjælland, efter nogle år i Randers.
 
Svend Erik Frandsen fortæller:
Ralph Andersen, som er min barndomsven, har været medlem af Randers borgerlige Skydeselskab siden 1986, mente at det var på tide at jeg også blev medlem af Randers borgerlige Skydeselskab, hvilket jeg så blev i 1992.
Dengang var det første fremmøde for de nye medlemmer på selve fuglekongedagen, hvor jeg kan huske at Axel Bjørklund afslørede sit skjold og Hans Jørgen Smith blev fuglekonge!
Jeg blev optaget sammen med et par andre nye medlemmer og som traditionen byder, gav vi - de nye skydebrødre - en omgang.
På skydeaftener, mellem de enkelte skydninger, hygger man sig med at rafle, kortspil, diskutere al verdens problemer mm., og er altid vær at se frem til – uanset hvordan det går til selve skydningen. De ”gamle” skydebrødre kan fortælle mange interessante historier, hvilket gav mig ideen til dette afsnit med fortællinger fra skydebrødrene.
Skydninger i sommer halvåret, begyndte allerede kl. 15.00, da man jo skulle være færdige med skydningen inden solnedgang. I dag begynder skydningerne først kl. 18.00, og vi når af blive færdig inden solnedgang, også selv om vi nok møder flere op til skydningerne nu, end dengang.
Det skyldes alene den tilrettelæggelse af skydningerne, og den kendsgerning at vi nu har en voksen markør med samtale anlæg, siddende i ”hullet” ved skiven. Samtidig med at skydeudvalget, der med autoritet styre slagets gang!
I 1994 blev jeg valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg blev kasserer, hvilket jeg har været frem til nu. I den tid jeg har været med i bestyrelsen, og har siddet på pengekassen, har vi brugt ikke så lidt på renoveringen og forbyggende bevarelse af vores Eremitage. bl.a. køkken med udstyr, fordør mm., lagerrum, ny tagbelægning og mange andre småting.
Det sidste tiltag var projektet med Kobberkuplen, som gerne skal bestå i mere end 100 år!
Men da det er et gammelt hus, vil det jo koste noget at vedligeholde hvert år.
Der er blevet lavet lidt om på arbejdsgangene i bestyrelsen og i de enkelte udvalg, man kan vel sige at det er en tilpasning til de ”moderne” tider, der nu er sket.
Enkelt udvalg er blevet ”nedlagt” og varetages af bestyrelsen, mens andre udvalg er blev udvidet, mht. arbejdsomfanget.
De nuværende udvalg er Skydeudvalget og Eremitageudvalget.
Medlemstallet er 2002 på 85, heraf 4 æresmedlemmer.


Bjarne Nielsen, som har komponeret Kongefuglefanfaren i 1996 fortæller i anledning af Randers borgerlige Skydeselskabs 250 års jubilæum:
Når jeg skal fortælle om mit mangeårige medlemskab af Randers borgerlige Skydeselskab, vil jeg gå tilbage til min egen optagelse i 1977, altså her i jubilæumsåret for 25 år siden.
Jeg blev foreslået af, en af de fra dengang trofaste og meget afholdte skydebrødre, malermester Frode Pedersen, fuglekonge i 1974. Efter nogen tid modtog jeg et brev, hvor der bl.a. stod: ”De er fundet værdig til optagelse i vort gamle traditionsrige Skydeselskab. Vi byder Dem hjertelig velkommen og tillader os at vedlægge girokort, dækkende indskud kr. 50,- og kontingent for 1977, kr. 75,-.”
Det var bankdirektør Gerhard Pedersen der dengang var statsminister. En personlighed med hvem man ikke lige fra den første dag blev dus med.
Krigsminister var guldsmed Knud Kjølner, som senere afløste Gerhard Pedersen på posten som statsminister.
Den afgående fuglekonge, tømremester Søren Balle, blev på fuglekongedagen afhentet på sin bopæl i skydeselskabets karet med skydebroder, nuværende æresmedlem, Ole de Choen, som kusk. Flot var det at se, den i dag vel nok ældste skydebroder, når han sad på bukken i sin røde kappe og med høj hat.
På Skovbakken blev Søren Balle modtaget af skydebrødrene. Morgenkaffen blev indtaget i restauranten, sammen med damerne og til musik af Prinsens Livregiments Musikkorps, som jeg dengang var dirigent for.
Hen på eftermiddagen, blev den flotte sølvkæde overrakt til den nye fuglekonge, William Vestergaard.
Skydningerne blev dengang afholdt kl. 13.00. Flere af brødrene var selvstændige forretningsdrivende, som i mange tilfælde kunne overlade ledelsen til sin første mand, så chefen selv kunne gå til et vigtigt ”møde”, som det hed.
Mange højtrespekterede skydebrødre har jeg lært at kende igennem de 25 år, jeg vil ikke nævne nogen, da jeg er bange for at glemme andre. Desværre er en del også afgået ved døden.
Ofte har jeg, efter det vi kalder en lukket skydning, været hjemme hos en skydebroder privat, for at aflevere en præmie, som dengang bestod af eks. en sølvbakke, eller anden form for sølvtøj. Bl.a. kan jeg nævne, at jeg har skudt højre vinge ned for Preben Winge, som dengang var chefredaktør på Randers Amtsavis. Det foregik gerne ved en hyggelig snak over adskillige glas portvin eller sherry.
Fuglekongedagen er vel nok den mest spændende og mest velbesøgte dag. Det er jo altid spændende når brystpladen falder, især når man selv sidder ved geværet. Det har en helt speciel ”klang”, når ”det” stykke metal falder til jorden.
Jeg havde selv den ære og fornøjelse, at blive fuglekonge i 1996.

Men jeg har også haft den mere tvivlsomme fornøjelse 2-3 gange, at køre en glad, stolt og nyudnævnt fuglekonge hjem til en kone, som enten var i haven eller gik med papillotter i håret, og absolut ikke var indstillet på at møde til festen indenfor en time og blive ført ind som aftenens dronning.
I en lang årrække ønskede Houmedens Gågadeforening at modtage den afgående fuglekonge. Der var ingen grænser for Deres opfindsomhed og hvad fuglekongen blev udsat for. Løjerne tog da også fuldstændig overhånd da tømmermester Erik Jensen måtte sidde på en scene, kun iført trusser, og her måtte han lade sig pudre og male med læbestift!
I dag må jeg nok sige at fuglekongedagen, har taget en mere seriøs vending, med borgmestermodtagelse på Rådhuset og musik af Randers Pigegarde, med bl.a. fuglekongens specielle fanfare. Tale af borgmesteren i rådhussalen i overværelse af skydebrødrene med damer, og der bliver skålet i ”Blå Thor”. En virkelig god og flot start på dagen.
Jeg vil tillade mig at nævne, at jeg selv for et par år siden, har foreslået en ændring af det gamle ritual, så vi nu venter med at spise til efter vi har udnævnt den nye fuglekonge. Vi kan derefter hylde ham og spise sammen med vore damer hen på eftermiddagen.
Meget er naturligvis ændret i de mange år, de kedelige vinterskydninger i Dronningborghallens kælder, med 8-10 skydebrødre, er i dag afløst af indendørs-skydninger i Eremitagen. Dette har resulteret i langt større fremmøde.
Vi har i dag en Eremitage som er renoveret indvendig og udvendig, tilbygningen med nyt køkken med komfur og opvaskemaskine, vi har også fået velordnede toiletforhold.
Tidligere måtte vi løbe over på Skovbakken, hvis vi kunne nå det, ellers var det naboens hæk, der i en nødsituation måtte holde for.
Nævnes skal også vores nylig indviede og meget flotte kobberkuppel, som med støtte fra skydebrødrene og andre sponsorer, knejser over det smukke Eremitage (fra 1854/1906).
Kareten har vel heller aldrig været så flot som i dag. En stor del af æren skyldes vores mangeårige statsminister, Peder Meier-Jensen som har lagt et stort arbejde i dette.
Jeg vil ønske Randers borgerlige Skydeselskab hjertelig tillykke med 150 års jubilæet og udtrykke de bedste ønsker for fremtiden.

Fuglekonge fra 2002 – Søren D. Jacobsen
Medlem siden år 1992, fuglekonge i jubilæumsåret 2002.
Søren fortæller:
At blive årets fuglekonge er en ærefuld værdighed i sig selv, men at man er så heldig, at det bliver samtidig med at vort skydeselskab har 150
års jubilæum, og samtidig med 10 året for min egen optagelse, gør ikke glæden mindre.
Det skal ikke tilegnes min skydefærdighed, det ved folk udmærket godt. Vi var syv, der ville prøve at vriste titlen fra den forrige fuglekonge, og det er mange, men samtidig med bliver spændingen tilsvarende større. Der skal altid en smule held til, og det havde jeg den 24. august 2002. Til de skydninger vi har i løbet af året, er det ikke førstepladserne jeg løber med, min skydestabilitet er ikke noget at råbe hurra for. Det kan da godt ske, at det er det kammeratlige samvær, der kan have lidt af skylden for de manglende sigteevner!
Personlig var jeg glad, da man indførte femtepræmierne igen, for så nærmede det sig mit niveau, og så begyndte jeg også at få lidt ”medaljer”
til rosetten.


 

 
 

OPDATERET 31. oktober 2015